Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

BURGERE MED FLØDEOST OG KARTOFFELFRITTER


4 personer

Kartoffelfritter
1 kg mellemstore kartofler i både
1 liter vand
1 tsk groft salt
25 g smør
3⁄4 tsk groft salt
friskkværnet peber


4 bøffer
400 g magert, hakket oksekød (Vesterhavsoksen)
10 g smør
1⁄4 tsk groft salt
friskkværnet peber


4 burgerboller


Fyld
50 g Buko® Naturel
2 groftrevne gulerødder
1⁄4 tsk groft salt
4 forårsløg i tynde ringe
2 spsk kapers uden lage


Kartoffelfritter: Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Tilsæt smør, salt og peber. Vend rundt, så alt bliver godt blandet. Fordel kartoffelbådene på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen, til de er gyldne. Vend i fritterne af og til.

4 bøffer
Form imens kødet til 4 flade bøffer (ca. 10 cm i diameter). Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg bøfferne ved jævn varme ca. 3 min. på hver side - skru op til kraftig varme når bøfferne bliver vendt. Drys med salt og peber. Tag bøfferne op og hold dem varme.

Flæk bollerne, læg dem på ovnristen og rist dem øverst i ovnen (Obs! se bagetid).

Fyld
Smør de varme boller med flødeost og læg dem sammen om de revne gulerødder, salt, løg, de varme bøffer og kapers (stik evt. pinde midt igennem burgerne, så de ikke vælter).

Madpakke til i morgen
Burgere smager også herligt kolde som en del af madpakken. Pak dem i madpapir og læg dem i en lille boks, så de ikke bliver fladtrykte.

Bagetid for kartoffelfritter
Ca. 15 min. ved 250°.

Ristning af burgerboller
Ca. 5 min. ved 250°.

Kilde: Karolines Køkken®

Seneste nyt
16.2.17
Smuk udsigt
Så smukt ser landskabet ud blot 1 km fra Vesterhavsokserne fold.
18.1.17
Morgenmad:)
Forårskælver holdet fodres ude og har frit valg til indendørs seng eller sove......
Hvorfor Vesterhavsoksen
-Højest muuhhh-lige oksekødskvalitet
-Fokus på dyrevelfærd og naturpleje
-Naturligt krogmodnet kvalitetsoksekød
-Ingen stress ved slagtning
-Fordi gode råvarer smager
-Mørt, saftigt og velsmagende - hver gang!
Her græsser vi
Vejlby Klit, "Fiskergården"
Strandvejen 177 A
7673 Harboøre
E-mail: info@vesterhavsoksen.dk
Tlf.: 4030 8564
Webdesign & CMS by MCB
smiley