Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

GRYDESTEGT CULOTTE MED MARINEREDE KARTOFLER OG PURLØGSSAUCE


4 personer

Marinerede kartofler
1 1⁄2 kg små, nyekogte og pillede kartofler
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1⁄2 dl hvidvinseddike
5 dl vindruekerneolie
2 dl vand
3 spsk frisk, klippet purløg

Grøntsager
2 liter vand
1 1⁄2 tsk groft salt
675 g rensede haricots verts
425 g rensede sukkerærter
24 rensede forårsløg


Grydestegt culotte
2 okseculotter (ca. 1 kg)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
50 g smør
1⁄2 dl vand

Purløgssauce
1⁄4 liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
1⁄2 liter Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
1⁄2 liter Karolines Køkken® Cremefraiche 38%
1 knust fed hvidløg
2 spsk frisk, klippet purløg
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Stegte cherrytomater
36 cherrytomater
1 spsk smeltet smør
1 1⁄2 tsk herbes de Provence

Tilbehør:
brød

Marinerede kartofler
Skær kartoflerne i skiver. Fordel dem i to store fade. Pisk ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over kartoflerne. Stil fadene tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.

Grøntsager
Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog bønnerne i ca. 2 min. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af. Kog sukkerærter og forårsløg hver for sig i ca. 1 min. Lad grøntsagerne køle af.

Grydestegt culotte
Vej stegene og beregn stegetiden pr. culotte (4 min. pr. 100 g kød, incl. bruning). Rids evt. fedtlaget og gnid stegene med salt og peber. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en gryde. Brun den ene steg (den største) på begge sider og tag den op. Brun den anden steg i resten af smørret. Kom den første steg tilbage i gryden og tilsæt vand. Steg dem ved svag varme og under låg. Vend stegene efter ca. halvdelen af stegetiden og steg dem færdige. Mål evt. med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55°. Tag stegene op og lad dem hvile tildækket i ca. 15 min.

Purløgssauce
Pisk fløden let og cremet. Vend forsigtigt fraiche og de øvrige ingredienser i og smag til. Lad saucen stå tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Rør den op inden serveringen.

Stegte cherrytomater
Skær et kryds i tomaterne og stil dem i et ovnfast fad. Pensl dem med smør og drys med herbes de Provence. Steg dem midt i ovnen.

Ved serveringen
Skær kødet i skiver og anret dem på store portionstallerkener sammen med marinerede kartofler, grøntsager og de stegte cherrytomater. Kom lidt af marinaden fra kartoflerne over grøntsagerne. Kom lidt af purløgssaucen på tallerkenerne og server resten i skåle ved siden af.

Stegetid for tomater
Ca. 5 min. ved 225°.

Kilde: Karolines Køkken®

Seneste nyt
16.2.17
Smuk udsigt
Så smukt ser landskabet ud blot 1 km fra Vesterhavsokserne fold.
18.1.17
Morgenmad:)
Forårskælver holdet fodres ude og har frit valg til indendørs seng eller sove......
Hvorfor Vesterhavsoksen
-Højest muuhhh-lige oksekødskvalitet
-Fokus på dyrevelfærd og naturpleje
-Naturligt krogmodnet kvalitetsoksekød
-Ingen stress ved slagtning
-Fordi gode råvarer smager
-Mørt, saftigt og velsmagende - hver gang!
Her græsser vi
Vejlby Klit, "Fiskergården"
Strandvejen 177 A
7673 Harboøre
E-mail: info@vesterhavsoksen.dk
Tlf.: 4030 8564
Webdesign & CMS by MCB
smiley